Om DKT

Om Dansk Komposit Teknik

Dansk Komposit Teknik er grundlagt i 2005 og har til huse i Hejls sydvest for Kolding. Kendetegnende for DKT er fascinationen af at arbejde med glasfiber og kulfiber.

Indehaveren Klaus Andersen, årgang 1965, er uddannet maskinarbejder og maskintekniker og har løbende taget kurser i kompositter på DTU. Han er passioneret surfer og producerede allerede i midten af 1980’erne sit eget surfudstyr i carbon – drevet af nysgerrigheden efter at udvikle lettere og stivere surfbrætter.

Det blev til mange surfbrætter i carbon samt både i glasfiber, og efter mange år som projektingeniør indenfor industridivisionen hos LM Glasfiber grundlagde Klaus Dansk Komposit Teknik i 2005.

Virksomheden er særligt specialiseret indenfor båd- og vindmølleindustrien, hvor DKT er med til at udvikle fremstillingsprocesser og metoder for fremtidens avancerede kompositter. Dertil kommer erfaring med produktion og udvikling af dele til tog- og flyindustrien, racerbiler, racerbåde, kulfibercykler og avancerede cykelkomponenter o.a.

 

 

Dansk Komposit Teknik
v/ Klaus Andersen

Søren Jessensvej 3, 6094 Hejls
Tlf.: 30 51 68 04
E-mail: mail@komposit-teknik.dk
CVR: 28 45 61 82